IBC Kurser
Forsiden PRINCE2® Foundation "Jeg er blevet klogere"

"Sjovt, spændende og travlt"

There are no translations available.

Sådan betegner Jørgen Smedegaard Christensen sin projektlederuddannelse på IBC med PRINCE2® - Foundation. Forløbet har på kun otte uger gjort ham til en skarp projektleder.

Tekst og foto: Journalist Marlene Grøftehauge

Jørgen Smedegaard Christensen
Jørgen Smedegaard Christensen, Controller, Broager Sparekasse

Gennem flere år efterspurgte Jørgen Smedegaard Christensen projektlederuddannelse i bankverdenen. Men han måtte lede forgæves, indtil han sidste år stødte på den korte, intense projektlederuddannelse med PRINCE2® - Foundation hos IBC ProjectManagement i Kolding.

-Da jeg læste om uddannelsen, tænkte jeg: Bingo! Jeg manglede redskaber til at strukturere, stille kritiske spørgsmål og styre et projekt sikkert i mål, fortæller 41-årige Jørgen Smedegaard Christensen, der er ansat som controller i Broager Sparekasse i Sønderjylland.

"Jeg er blevet klogere"
Gennem uddannelsens korte forløb har han på rekordtid fået en masse ny viden og nye redskaber med sig hjem.

-Det har været både sjovt og spændende. Uddannelsen har givet mig et større overblik over projekters omfang og betydning. Jeg er blevet klogere slet og ret, siger Jørgen Smedegaard Christensen, der ser frem til at tage den nye værktøjskasse i brug.

- For et par år siden skulle vi implementere nogle nye regler på min arbejdsplads. Der savnede jeg de analyseredskaber, jeg har fået nu. Det havde været rart dengang at kunne planlægge bedre og tage konflikter i opløbet. Nu kan jeg gøre en forskel – også i forhold til kolleger, der har brug for positivt input. Det giver selvtillid, siger han med et stort smil.

Dygtig underviser
Jørgen Smedegaard Christensen arbejdede hårdt for at få sin Projektlederuddannelse med PRINCE2®-Foundation i hus. Han passede sit fuldtidsjob i sparekassen og studerede 20-25 timer om ugen samtidig. Og han erkender blankt, at han ikke har fået set meget til sin kæreste Helle og hendes to børn hjemme i Høruphav undervejs i forløbet.

-Der er et stort arbejdspres, det kommer man ikke udenom. Men jeg glædede mig til at komme af sted hver gang, fordi det har været så udfordrende og spændende hele vejen igennem. Det skyldes, at stemningen i klassen var fin, og at Jacob Jacobsen (underviser, red.) er utrolig dygtig. Han forstår virkelig at få sin viden ud over skrivebordskanten og skabe billeder i vores hoveder. Det kan man bruge direkte i en hverdagssammenhæng, mener fra Jørgen Smedegaard Christensen, der gerne anbefaler uddannelsen på IBC til andre.

- Jeg er blevet klogere simpelthen. Jeg føler, at jeg tænker og reflekterer mere over tingene nu: Kan vi gøre tingene på en anden måde? Kan vi gøre det bedre? Det er vigtige spørgsmål at tage med sig i et projektforløb, lyder det med overbevisning i stemmen fra Jørgen Smedegaard Christensen.



Hjælp os med at sprede budskabet! Del med dine venner på fx Facebook:
 
 

Grundlæggende projektledelse


Tilmeld dig grundlæggende projektledelse i dag

Facebook Fanbox 1.5.x.0